En
historisk oversigt, fortalt af OZ5LI og OZ8DV
Den
22. august 1949 mødtes OZ2HZ, OZ3ET, OZ7TL og OZ9NU på Solbakkevej
27 med det formål at stifte EDR’s Næstved afdeling. I den følgende
tid førte foreningen en omflakkende tilværelse med møder hos de enkelte amatører.
Formanden, OZ7TL, og hans XYL (kone) åbnede da deres døre på Tranevej 7 med både
fin beliggenhed – og vekselstrøm! I de følgende år holdt foreningen til
her, og efterhånden som medlemsskaren voksede, blev der fjernet døre for at
man kunne være der! Her trænede bl.a. OZ1EF, OZ4PP, OZ7HZ og OZ7ZD morse og læste
radioteknik til licensprøven.
Næstved
afdelingen var initiativtager til et stort amatørstævne, der blev afholdt den
19. november 1950. Formålet var - dengang som nu - ved stævner at udvide
interessen for radiohobby og samvær med andre amatører og deres XYL’s. Der
var samlet ca. 40 deltagere fra Kalundborg, Sorø, Haslev, Vordingborg og København.
Efter
en del år hos OZ7TL blev møderne forlagt til Bogøvej 16 hos OZ1EF. Også her
blev der terpet teori og telegrafi.
I
1957 afholdtes generalforsamlingen på Sass Hotel. Dette år flyttede man til
Herlufholm Dampmølle, en brødfabrik, der lå på Slagelsevej. Lokalerne blev
indrettet på loftet i et pakhus, og her var fladt tag. Et stort
installationsarbejde blev præsteret, inden man den 14. december 1958 kunne præsentere
de nye lokaler for medlemmerne og for gæster fra Sorø, Slagelse, Køge og København.
På
generalforsamlingen i 1960 beklagede man sig over, at det var svært at varme
lokalerne op i den kolde vinter, og i august afhændedes lokalerne af denne årsag.
Undervisningen i teori og morse flyttedes til Jernbanegade skole.
I
1961, hvor formanden hed OZ7HZ men fra september OZ8BO, afholdtes
generalforsamling på Vieses Hotel.
Januar
1962 lejede klubben et lille lokale af DSB. Lokalet lå i Præstøbanens gamle
remise på Skyttemarksvej, og man gik i gang med at installere vekselstrøm og
en måned senere fungerede varme og lys.
Det
lille lokale blev til flere. I 1964 ombyggede man klublokalerne, men i løbet af
de følgende år opstod ønsker om egne lokaler, idet pladsmangelen var stærkt
stigende og der blev taget kontakt med kommunen. En mulighed for nye lokaler på
Maglehøjgård ved Øverup blev dog ikke til noget.
I
1969 afløstes OZ7BO af OZ5FZ
I
april 1971 afløstes OZ5FZ af OZ3HQ
I
september 1971 indstillede Fritidskommissionen til Næstved byråd, at klubben
vederlagsfrit fik stillet tagetagen på den nedlagte skole (det gamle
kommunekontor) i Fodby til rådighed med gratis varme og lys samt adgang til
toilet og køkken. Dette blev godkendt og kommunen garanterede yderligere for et
lån, der muliggjorde en istandsættelse af lokalerne, så de kunne fungere
efter hensigten.

2.
november 1971 indtog klubben de ”nye” lokaler, og i marts ’72 godkendtes
af Bygningsinspektoratet et indretningsforslag og et lån blev optaget til
ombygningen.
1973
blev formandsmæssigt er turbulent år. OZ3HQ afløstes af OZ5LI, som igen blev
erstattet af OZ1MM. Sidstnævnte blev afløst af OZ5VO.
Indvielsen
fandt sted den 6. oktober 1973. I Fodby havde vi et stort mødelokale og 3 mindre
lokaler, der indeholdt vores klubstationer, en HF-transciever og en VHF-transciever
med tilhørende retningsantenner på taget. Desuden havde vi et
par packet-stationer samt nogle pc’er.
OZ5LI
overtog igen formandskabet i februar 1974 indtil 1978, hvor OZ8VN trådte til.
Fra april 1979 og indtil april 1985 hed formanden OZ3WD, der i april 1985 afløstes
af OZ1EIS.
OZ1CRJ overtog styringen fra1987 og beholdt tøjlerne indtil april 1997, hvor OZ7XV (OZ3CM) tog over.
I
2000 måtte vi desværre rømme de dejlige lokaler i Fodby, da huset skulle
sælges.
Alternativet blev, at kommunen stillede lokaler til rådighed på Grønnegades
Kaserne, hvor vi fik 2 lokaler, beliggende på hhv. st. og 1. sal, dette kan i
nogle tilfælde være lidt upraktisk

På
første sal er der indrettet mødelokale med radioer og i stueetagen er der
indrettet et rum, hvor vi kan være, hvis vi skal lodde eller evt. modificere
noget elektronik.
Desværre har vi ikke mulighed for at opsætte store udvendige antenner, da
bygningen er fredet, men vi kan alligevel "komme i luften".
Næstved-afdelingens adresse er i dag:
OZ3CM, Villads Villadsen, Nøddehegnet 21, 4700 Næstved
Tlf.: 6015 8647
Giro: 4 12 73 66
![]()